Kristelig fagforening (Krifa) er en af landets billigste fagforeninger, så mange vælger den fremfor typiske fagforeninger som fx. HK og 3F. Mens jeg skriver dette koster det 557,- om måneden for både fagforening og akasse, hvilket er næsten 200 kr mindre end det koster at få de samme ydelser hos HK.

Alligevel er Kristelig fagforening ikke den billigste fagforening i Danmark. Hvis du kigger i min oversigt over de absolut billigste fagforeninger, så kan du se, at du kan få fagforening og akasse til under 500 kr pr. måned hvis du kigger dig lidt for.

En af de billigste fagforeninger i Danmark, Job & Liv, samarbejder endog med Kristelige fagbevægelse. Job & Liv bruger nemlig den Kristelige akasse, da de ikke har deres egen akasse.